Handelsbetingelser
Handelsbetingelser for ErgoDanmark ApS privatkunder og erhvervskunder herunder institutioner.
ErgoDanmark ApS
Møllevej 11
2990 Nivå
CVR: 42685690
Fremover nævnt som Ergodk.dk
1. Køb hos Ergodk.dk
Der tages forbehold for prisfejl mv. som følge af valutaændringer, krig, terror, naturkatastrofer, force majeure, leveringssvigt, afgiftsændringer, udsolgte varer og trykfejl. Der tages forbehold for udsolgte varer og udskudt leveringstid hos ErgoDanmarks grossister.
2. Priser og kontrakter
Alle priser er i DKK og ekskl. 25 % moms, hvor intet andet nævnes. Priserne er kun gældende inden for Danmarks grænser ekskl. Færøerne og Grønland. Alle kontrakter indgås på dansk.
Der tages forbehold for udgåede, udsolgte varer og prisændringer på websitet. Vi forbeholder os ret til at afvise indkomne ordre, hvis indkøbspris og fragtudgifter overstiger salgsprisen. Dette kunne være i tilfælde af uforholdsmæssigt store prisstigninger fra en leverandør, som ikke er blevet opdateret online.
Du skal være fyldt 18 år for at handle på ergodk.dk. Er du under 18 år, skal du have samtykke fra dine forældre.
3. Fragt
Fragt pris afhænger af vægt på forsendelsen. (gælder kun forsendelser inden for Danmark - ekskl. Færøerne og Grønland).
Leveringstiden er 1-3 hverdage, såfremt varen er på lager. Er den ikke på lager, forventes levering indenfor 3-5 hverdage. Er leveringstiden længere end dette, vil du blive kontaktet.
For bestillinger der skal sendes til udlandet, kontakter vi dig såfremt fragten og leveringstiden ændrer sig væsentligt.
4. Afbestilling
Ønsker du at ændre eller annullere en allerede afgivet bestilling, bedes du kontakte os hurtigst muligt på telefon +45 70 20 18 80 eller mail til info@ergodk.dk. Har du modtaget en ordrebekræftelse pr. e-mail, kan denne returneres til afsender med teksten "Afbestilling" indsat i emnefeltet.
5. Ordrebekræftelse
Du vil modtage en ordrebekræftelse til den e-mail adresse, som du har opgivet. Ergo Danmark opbevarer selve ordrebekræftelsen, efter den er fremsendt til dig.
6. Betaling
På Ergodk.dk kan der betales på følgende måde:
Dankort
Visa
MasterCard
Faktura (kun for erhverv og offentlige insitutioner)
EAN faktura (kun for offentlige institutioner)
Kontooverførsel
OBS! Kontooverførsel er ikke dækket af indsigelsesordningen.
Hvis der er betalt med kreditkort, skal du være opmærksom på, at der kan gå op til to uger, før beløbet bliver hævet fra din konto. Ergo Danmark tager IKKE gebyr for, at du bruger kreditkort.
Såfremt der er tale om bestilling fra et nyetableret firma, der ikke har handlet med os før, forbeholder vi os retten til at henvende os til jer angående en forudbetaling.
7. Fortrydelsesret (gælder ikke ved erhvervskøb)
Som privat forbruger har du altid 14 dages fortrydelsesret hos Ergodanmark.dk. Dette betyder, at hvis du køber et produkt, har du ret til at annullere købet inden for 14 dage. Fortrydelsesretten træder i kraft fra den dato, som du modtager produktet.
Som kunde betaler du selv for returforsendelsen, og det returnerede produkt skal lægges i original emballagen, og alle manualer og tilbehør skal vedlægges. Derudover skal varen og emballage være intakt og i væsentlig samme stand som ved modtagelsen og pakkes forsvarligt ind, inden afsendelse til os.
Forbrugeren er ansvarlig for returforsendelsen. Dette ansvar omfatter bl.a. hændelser, hvor produktet beskadiges eller forsvinder under forsendelse.
Bemærk!
Ordrer, der returneres med PostNord, skal sendes "med omdeling". Pakker, der sendes "uden omdeling" eller til en pakkeshop, vil ikke blive afhentet.
Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav og ej heller pakker sendt som "modtager betaler" hos et pakkefirma.
Varen sendes til:
ErgoDanmark ApS
Møllevej 11
2990 Nivå
Du kan fortryde ved at nægte at modtage varen, sende varen retur eller aflevere den personligt på ovenstående adresse - dog kun mod forudgående aftale. For at lette ekspeditionen beder vi dig om at kontakte os, inden du sender retur.
Når du har modtaget varen, bærer du selv risikoen for tyveri, brand eller lignende.
Hvis du fortryder dit køb, tilbagebetales købesummen naturligvis til dig. Dette gøres ved en overførsel til din bankkonto, når vi har modtaget varen retur og kontrolleret, at den lever op til reglerne for fortrydelsen.
Det er ikke et krav, men ekspeditionen fremmes, hvis fyldestgørende informationer følger pakken - eksempelvis kopi af ordrebekræftelse, registreringsnummer og kontonummer for bankkonto, hvortil refusion kan foregå, kopi af evt. forudgående korrespondance mv.
Husk altid at gemme den originale emballage, indtil du har besluttet, om du vil beholde det varen. Emballagen er ved køb af ergonomiske produkter en væsentlig del af varens værdi, og manglende original emballage betyder, at varens salgsværdi forringes, og fortrydelsesretten ikke kan udnyttes.
Specielt fremstillede varer:
Der ydes ingen fortrydelsesret på varer, der fremstilles specielt efter dine individuelle behov, såfremt fremstillingen eller tilpasningen er påbegyndt. Fremstillingen eller tilpasningen påbegyndes ved ordremodtagelsen, og fortrydelsesretten bortfalder derfor.
Varer på prøve:
Varer, der har været på prøve, skal sendes tilbage til os eller leverandøren i samme stand, som de blev modtaget. De skal pakkes i original emballage inkl. alle løsdele og manualer. Hvis ikke varen er, som da den blev sendt ud, forbeholder vi os retten til at fakturere (vi går ikke i petitesser, men varen og / eller emballagen må ikke være beskadiget med pakketape, labels, cola / kaffe, kuglepen eller andet og ej heller være behandlet på en måde, så den ikke kan sælges).
Når en "Prøv gratis vare" returneres, skal du betale portoen for at sende varen retur.
8. Reklamationsret (ved erhvervskøb gælder kun 1 års reklamationsret)
Når du handler som privatforbruger hos ErgoDanmark, har du 2 års reklamationsret, hvilket betyder, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen afhængig af den konkrete situation.
Reklamationsretten betyder, at du som kunde kan klage over fejl og mangler ved produktet, som er opstået inden 24 måneder efter købet.
Skulle varen mod forventning gå i stykker under reklamationsperioden, repareres denne vederlagsfrit på vort eller producentens værksted. Skade på produktet som skyldes betjeningsfejl, håndteringsfejl, modifikationer eller groft misbrug fra brugerens side, er ikke dækket af reklamationsretten. Herunder hører også ændring af tilført strømstyrke til enhver relevant komponent.
Ergodanmark.dk kan ikke gøres ansvarlig for tabte data og andre indirekte følgeskader, som varer solgt af Ergodanmark.dk måtte have skabt, medmindre det følger direkte af dansk lovgivning. Der henvises i øvrigt til Købeloven for fremgangsmåde vedrørende reklamationer. Der skal reklameres inden for rimelig tid, efter at du har opdaget manglen ved varen. Hvis der reklameres inden for to måneder, vil reklamationen altid være rettidig.
VIGTIGT: Vi beder dig kontakte ErgoDanmark på +45 28708010 eller e-mail info@ergodk.dk og få oplyst den adresse, hvortil den defekte vare skal sendes. Dette er nødvendigt, da de fleste produkter ikke skal sendes til os. Dette minimerer håndteringstiden for reklamationen. Varen skal altid returneres med alle løsdele, manualer m.v. Når du returnerer varen, bedes du angive en beskrivelse af fejlen.
9. Anvendelse af reklamationsretten
Reklamation angående fejl og mangler skal meddeles ErgoDanmark inden rimelig tid efter varens modtagelse. Du opfordres på det kraftigste til at afgive erklæring omkring produktets fejl eller mangel i forbindelse med reklamationen, idet undladelse kan betyde en forlængelse af afhjælpningsprocessen grundet fejlsøgning.
Du kan reklamere ved at returnere den defekte vare pr. post på vores adresse. Varer, der ikke indgår under reklamationsretten og / eller modtages uden forsvarlig emballage, vil blive omemballeret, og der vil blive opkrævet et beløb svarende til ErgoDanmark udgifter til nødvendig og forsvarlig emballering.
Har du sendt en vare ind til fortrydelse eller reklamation, vil du altid få tilsendt en mail, når vi har modtaget varen. I mailen får du oplysninger om den videre proces i forbindelse med behandlingen af din fortrydelse / reklamation.
10. Særlige bestemmelser for erhvervsdrivende
Ved erhvervskøb gælder de samme salgsbetingelser som for private forbrugere dog med følgende modifikation.
Der er ingen fortrydelsesret for erhvervsdrivende. Varer kan ikke købes som privatkunde, såfremt varen bestilles via en husstand registreret som virksomhed (virksomhed = erhvervskunde eller institution).
Der gælder 1 års reklamationsret fra oprindelig fakturadato. Ombytning eller reparation medfører ikke, at der løber en ny 1 års reklamationsperiode. Ergo Danmark forbeholder sig ejendomsretten til varer købt på kredit, indtil den fulde købesum er erlagt.
Alle omkostninger i forbindelse med håndhævelse af ejendomsforbeholdet påhviler køberen. Der påløber renter fra forfaldsdatoen med 1 % pr. påbegyndt måned.
11. Tilbagesendte varer, som ikke indeholder fejl
Ved returnering af defekte eller forkerte varer til ErgoDanmark, hvor fejl eller defekt defineret og angivet af dig ikke konstateres, vil varen blive tilbagesendt til dig inklusiv et testgebyr på 250 kr. pr halve time. Testgebyret beregnes på baggrund af tid forbrugt i forbindelse med test og fejlsøgning.
Ergo Danmark forbeholder sig retten til at opkræve dette gebyr og forsendelsesomkostninger pr. efterkrav, såfremt der ikke foreligger en kreditaftale. Medsendes der tilbehør skal antal og produktbeskrivelse medfølge.
Varer bør returneres med en fakturakopi, hvor købstidspunktet for det reklamerede produkt fremgår, da varen ellers vil blive henlagt, indtil der foreligger fakturakopi og evt. fejlmeddelelse på produktet. Varer, der ikke indgår under reklamationsretten og som modtages uden forsvarlig emballage, vil blive omemballeret, og der vil blive et opkrævet et beløb svarende til vores udgifter til nødvendig og forsvarlig emballage.
12. Forsvarlig returnering
Alle produkter, der returneres til ErgoDanmark, skal være forsvarligt indpakket. Skade som følge af mangelfuld emballering kan medføre, at dine rettigheder bortfalder. Vi anbefaler, at varen returneres som sporbar pakke enten via PostNord eller fragtmand. På den måde er der mulighed for at spore pakken, og det fjerner dermed enhver tvivl om, hvorvidt varen er blevet udleveret til Ergo Danmark.
Yderligere har du mulighed for, at kunne efterlyse pakken såfremt udlevering ikke har fundet sted.
Bemærk!
Varer, der returneres med PostNord, skal sendes "med omdeling". Pakker, der sendes "uden omdeling" eller til pakkeshop, vil ikke blive afhentet.
Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav og ej heller pakker sendt som "modtager betaler" hos et pakkefirma. Husk altid at få en kvittering for afsendelse, således vi kan tilbagebetale dig dine omkostninger.
13. Er du i tvivl?
Såfremt der måtte opstå tvivlsspørgsmål, anbefaler vi, at du retter henvendelse til os på +45 28708010 eller e-mail info@ergodk.dk.
14. Salg generelt
Den angivne pris ved bestillingstidspunktet, er den gældende bestillingspris. Afhentningsvarer faktureres til den aktuelle pris på bestillingstidspunktet, og prisen ændres IKKE hverken ved prisfald eller stigning.
15. Persondatapolitik
På www.ergodk.dk anvendes cookies med det formål at optimere websitet og dets funktionaliteter og dermed gøre besøget så nemt som muligt for dig. Du har altid mulighed for at slette cookies fra din computer. Det kan f.eks. gøres på følgende måde:
I Internet Explorer slettes cookies under menuen ”Funktioner” > ”Internetindstillinger” > ”Slet cookies
For at du kan indgå en aftale med os via websitet (et køb), skal du lade dig registrere med navn, adresse, telefonnummer og e-mail-adresse. Vi foretager registreringen af dine personoplysninger med det formål at kunne levere varen til dig.
Personoplysningerne registreres hos ErgoDanmark Aps og opbevares i 5 år, hvorefter oplysningerne slettes. Vi opbevarer og transmitterer ikke kundeoplysninger krypteret.
Oplysninger afgivet til ErgoDanmark ApS videregives eller sælges på ingen måde til tredjemand, og vi registrerer ingen personfølsomme oplysninger.
Som registreret hos ErgoDanmark ApS har du altid ret til at gøre indsigelse mod registreringen. Du har også ret til indsigt i hvilke oplysninger, der er registreret om dig. Disse rettigheder har du efter persondataloven og henvendelse i forbindelse hermed rettes til ErgoDanmark via e-mail: info@ergodk.dk
Den data-ansvarlige hos ErgoDanmark ApS er Siv Sjølie
16. Oplysning om klagemuligheder
En klage over en vare eller tjenesteydelse købt hos os kan indgives til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens Center for Klageløsning, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby. Du kan klage til Center for Klageløsning via www.forbrug.dk.
EU-Kommissionens online klageportal kan også anvendes ved indgivelse af en klage. Det er særlig relevant, hvis du er forbruger med bopæl i et andet EU-land. Klage indgives her: http://ec.europa.eu/odr. Ved indgivelse af en klage skal du angive vores e-mail adresse info@ergodanmark.dk
Kundeservice åbningstider:
Mandag - Fredag kl. 8.30 - 22
Lørdag & Søndag kl. 10 - 13
Kom og besøg os i Nivå
Åbent efter aftale
Møllevej 11
2990 Nivå